Observationer mv.

Klik på fotoet for at se det i større format (fra fredningsområdet - foto: Niels Laustsen)

Som vi skriver under fanen "Kontakt", vil bestyrelsen gerne opfordre dig til at sende billeder, observationer og oplevelser om dåvildtet i vort område. På den måde får vi alle sammen et bedre indtryk af, hvor dådyrene færdes, hvor mange der er, om der også er hjorte og kalve, hvad dyrene foretager sig osv.

Du er også velkommen til at fortælle om andre naturoplevelser, du har haft i fredningsområdet.

Du kan sende mails og fotos via fanen "Kontakt". Her finder du også tlf.nr. på medlemmer af bestyrelsen, hvis du hellere vil fortælle om dine oplevelser pr. telefon.

Dine observationer, fotos mv. kan blive sat ind på denne side.

---------------------------------------------------------------------------------------

22. maj 2018: Kasper Axelsen Nielsen skriver på Facebook: Jakob Brix-Mouritsen postede dette billede forleden, tre hjorte, kunne jo forhåbentligt være de samme (som beskrevet herunder - red.). Mener han skrev det var fra Mørkedale.

Hjorte i Skinderup

Martin Lybæk Sieg har sendt dette billede optaget i Skinderup 25. april - altså uden for fredningsområdet.


Den hvide hjort har fået viklet sig ind i noget hegn og har taget en hegnspæl med op. Andre billeder fra den 22. april viser, at det er sket mellem den 22. og 25. april. Martin håber, at hjorten nu har kastet sit gevir, så den er sluppet af med både hegn og pæl igen.


Denne hjort og to spidshjorte har gået sammen i området siden februar, og Martin er overbevist om, at de er udvandret fra fredningsområdet.


Tak til Martin for foto og beretning. Dåvildtlauget opfordrer også andre til at sende deres observationer til redaktøren for hjemmesiden (se www.daavildt.net under fanen "Kontakt"). På forhånd tak!

  • Ræven fik øje på en fasankok i kanten af skoven

    Klik på fotos for større billeder

  • De tre brødre i baggrunden mobbede ræven væk - og det kan han jo så stå og ærgre lidt over .....

  • .... men inden han irriteret gik sin vej, gravede han lige en gemt mus op, og ned røg gnaveren i fuld figur.


    Læs om oplevelsen herunder

Tre brødre og et rovdyr

Ræven havde sine problemer med tre irriterende fasankokke - men forsøgte at komme derfra med lidt af værdigheden i behold.

21. okt. 2017

Det kniber lidt med observationer af dåvildtet i fredningsområdet her i brunstperioden, så vi bringer lige en lille naturoplevelse, som redaktøren af denne hjemmeside havde et sted i fredningsomådet

 

En tidlig eftermiddag i november for nogle år siden opdagede jeg fra bilen en stor, skabet hanræv på en afslået brakmark. Den stod og lurede op mod skoven, hvor jeg fik øje på en fasankok i en lodden græskant ca. 20 meter fra ræven. Kokken gik og passede sig selv, fandt lidt mad og så egentlig ud til at være ganske godt tilfreds med sit fasanliv.

Ræven blev lav i fremtoningen og gled nærmest sidelæns hen mod kokken, der tilsyneladende var ligeglad - eller bare hønsedum. Syv-otte meter fra den arme kok var Mikkel parat til spring, da pludselig yderligere to kokke farer ud af græskanten på hver side af broderen, som ganske givet hele tiden har været klar over situationen og derfor er blevet stående. De to løber ud i en vifte og er kommet lige så tæt på ræven, som deres bror, før de standser og vender front mod ræven. Mikkel bliver forvirret, kikker først på det nyankomne måltid til venstre, så på det til højre, så frem på kokken i midten, så til venstre, derefter til ....

Han har mistet overblikket for en stund, men pludselig tager han en hurtig beslutning og spurter med åbent gab frem mod den rødgyldne broder til højre, som er en anelse tættere på ham end de to andre. Kokken letter lodret, flyver baglæns og lander elegant i skovkanten blot 10 meter længere tilbage. I samme øjeblik ræven stopper op, letter nu den kok længst til venstre, flyver hen over ræven og udgør sekundet efter højre flanke, så ræven igen har sit nu planlagte bytte i midten - og er præcist lige så rundforvirret som for et øjeblik siden. De tre kokke begynder nu at løbe i buer hen mod ræven og væk igen i en radius på fire-fem meter - men hele tiden holder de deres plads hver især. Den fuldendte strategi til at forvirre fjenden og den mest nederdrægtige form for mobning, jeg nogensinde har set i dyreverdenen.

Til sidst bliver ræven godt træt af brødrene, vender dem ryggen og går ud midt på marken. Her graver den en gemt mus op, som den lige viser dem, inden gnaveren ryger ned i hel figur. Og brødrene? Ja, de står triumferende tilbage i skovkanten med fremskudt bryst, højt løftet hoved og ildrøde på kinderne af fryd.

- Var brødrenes manøvrer tilfældige eller var de virkelig så koordinerede, som de så ud, spurgte jeg mig selv bagefter, da ræven var gået til skovs og brødrene havde fortsat deres middagsmåltid på brakken.

Tja, hvem ved? Men det virkede!                Niels Laustsen

----------------------------------------------------------------------------- 

  • 18. juni 2015: Leif Gades vildtkamera har fanget disse dådyr i Ndr. Skringstrup

  • Juni 2015: dåvildt i Skringstrup (Fotos: Leif Gade)

17.06.2015: Tommi Andersen fra Bjerregrav fotograferede denne lille rudel dåvildt i Hørup.

Foto: Tommi Andersen. Klik på fotoet for større format (fredningsområdet)

17. marts 2015:

Tommi Andersen fra Bjerregrav har observeret denne rudel på ca. 10 dådyr på en græsmark i bakkerne lidt nordvest for Bjerregrav (foto t.h.).

 

 

 

------------------------------------------------

Februar-marts 2015:

  • I områderne omkring Hørup og til Holmegård er der set små og større rudler af dådyr, og det anslås, at der sammenlagt er 15-20 dyr her.
  • Det anslås desuden, at der i området mellem Ejstrup og Holmegård er en bestand på 25-30 dådyr.
  • Desuden er der set nogle få dådyr i områderne nord for Skringstrup i bakkerne ned mod Simested Ådal. 
  • Fotos fra Holmegård

    To "teenagere" øver sig på at blive voksne og fuldskuflede hjorte, som skal kæmpe om dåernes gunst (2014)

  • En spidshjort og en stanghjort ved foderpladsen (2014)

  • En stanghjort i forårsskoven (2014) - (fotos: Kurt Mosgaard)